DiSC analyse – få succes med forståelse af adfærd

Vil du

  • kommunikere stærkere
  • få større forståelse for andres adfærd
  • være bedre til at samarbejde
  • være bedre til at sælge
  • give medarbejderdynamikken et boost
  • forbedre arbejdsmiljøet

så er DiSC analyser et fantastisk værktøj.        

Effektiv og enkel

DiSC er en enkel og effektiv metode til at forstå mennesker og kompleks menneskelig adfærd.

Vi er alle forskellige – og DiSC er en analyse-model, der forklarer, hvordan vi er forskellige.

DiSC-modellen er en af verdens mest anvendte personanalyse-modeller. Det er der god grund til, for det er en enkel og særdeles effektiv metode til enkelt at beskrive menneskers adfærd.

DiSC analysen giver mulighed for at sætte ord på de vaner og handlemønstre, der er typiske for os i hverdagen og som både forener og adskiller os.

Alle mennesker er forskellige – og de lægger vægt på forskellige ting. DiSC sætter ord på, hvordan mennesker er forskellige, og hvad der er vigtigt for dem.

Af samme grund er det oplagt at bruge DiSC på arbejdspladsen eksempelvis som udgangspunkt for en konstruktiv dialog mellem leder og medarbejder eller i teams mellem kolleger.

DiSC har også en særlig profil, der er målrettet sælgere; DiSC er en effektiv måde at forvandle de bløde værdier til hardcore salg.

Læs om tips, erfaringer m.v. 

 

 

Se filmen og genkend dig selv eller dine kolleger

Kontakt os og lad os tage en kop kaffe og tale om, hvordan du kan bruge DiSC-profiler i din hverdag.
Du forpligter dig ikke til noget; vi giver altid et tilbud på alle vores ydelser, FØR vi starter.     

DiSC giver dig mange muligheder

 Du kan bruge DiSC målrettet inden for alle former for professionelle relationer, og profilerne findes i forskellige udgaver, designet til specifikke formål – .f.eks. ledelse, udvikling, salg, forhandling, samarbejde, teamudvikling og kommunikation.

Kommunikation og samarbejde
DiSC er skabt til relationer, kommunikation og samarbejde.
Profilens intuitive opbygning gør den let og effektiv i hverdagen, når det handler om udvikling af de personlige kompetencer. Hvad er dit særligt værdifulde bidrag til organisationen i kraft af din DiSC-profil, og hvad er dine faldgruber og blinde vinkler, der måske kan skabe grobund for misforståelser?

Ledelse
Kend din ledelsesstil og lær at tilpasse din kommunikation og ledelse til situationen og dine medarbejderes behov. Hvilke lederkompetencer understøtter din DiSC-profil, og ved hvilke ledelsesopgaver ser du udfordringer ved?

Salg og kommunikation
Kend din salgsstil og forstå dine kunders kommunikative behov og købsmotiver. Hvad er dine styrker og udfordringer som sælger og kommunikator, og hvordan genkender og tilpasser du bedst din egen stil til modtagerens DiSC-profil?

Handlemønstre i fokus

DiSC sætter fokus på adfærd – altså det, du og andre GØR. For dét man GØR, kan andre AFLÆSE. Det er en naturlig reaktion i hjernen at FORTOLKE det, man AFLÆSER. DiSC er et væsentligt værktøj i den proces.

Med DiSC får du viden om din egen adfærd og hvordan den påvirker andre, ligesom du bliver dygtigere til at aflæse og fortolke andre menneskers adfærd og kropssprog. Dermed får du en dybere forståelse for, hvorfor de agerer, som de gør, og et værktøj til at optimere din egen adfærd i givne situationer, så du f.eks. bliver forstået bedre.

 

Styrker og udviklingsmuligheder

Når vi arbejder med DiSC for at se på en persons adfærd, tager vi udgangspunkt i dine styrker. Profilen vil også vise eksempler på nogle af de ting, der måske kunne være faldgruber for dig, hvis du ikke er opmærksom på det.

Formålet med DiSC er at give dig viden, som du kan bruge til at skabe stærke relationer og positive resultater i din hverdag – enten ved at gøre mere af det, du gør godt – eller at regulere på det, der måske driller lidt.

DiSC får kolleger til at samarbejde bedre, fordi de får en ny forståelse for hinanden og derfor kan tale bedre sammen

DiSC skaber en effektiv genvej i en on boarding-proces, fordi man hurtigt og effektivt lærer hinanden at kende og får et fælles “sprog”

Står du som leder overfor en kommende forandringsproces, giver DiSC dig specifik viden om din måde at være leder på – om styrker og om eventuelle faldgruber, det kan være en fordel at undgå

DiSC kan også bruges personligt og giver dig viden om dine vaner, styrker og indsigts-områder – og du lærer at genkende andres, så du har har stærke kort på hånden, når du skal skabe en god og tillidsfuld relation – uanset om du er leder, sælger, medarbejder eller privatperson.

Sådan gør vi

En DiSC profil dannes i første omgang på basis af et elektronisk spørgeskema, som det tager ca. 20 min. at svare på. Derefter bliver profil-rapporten dannet og vi følger almindeligvis op med en feedback-samtale for at både sikre, at profilen er retvisende og at den er brugbar for den person, der tager den.

Samtalen – der er fuldstændig fortrolig – handler meget også ofte om, hvordan den nye viden kan bruges i praksis. Hvilke styrker, der skal sættes i spil hvor og hvordan … og eventuelt også, hvor der med fordel kan blive “skruet lidt ned” for styrken.

Det er vigtigt at huske, at DiSC ikke er en test, og der er ikke nogen forkerte svar eller dårlige resultater. Profilens resultater er meget personlige, og derfor er det vigtigt at have en feedback-samtale med en erfaren og autoriseret DiSC-ekspert.

Se et eksempel på en personlig profil – DiSC Classic

Se et eksempel på en personlig profil  – Everything DiSC

Se et eksempel på en sælger-profil 

Se et eksempel på en leder-profil l

DiSC på arbejdspladsen – gør din gruppe stærkere med DiSC ® profiler

DiSC ® profiler er et fantastisk værktøj, når du arbejder med en gruppes samarbejde og kommunikation, fordi den bl.a. sætter ord på styrker, udviklingspotentialer, ligheder og forskelligheder. Som leder kan man eksempelvis bruge resultaterne fra DiSC til at tilpasse arbejdsopgaver og udfordringer til medarbejdernes profiler – og til at påvirke andre positivt, ligesom man som kollega kan bruge DiSC til at være med til at skabe et godt samarbejde og et sundt psykisk arbejdsmiljø.

DiSC giver jer både vigtig indsigt i hinandens handlemøstre og et fælles udgangspunkt og ”sprog”, som gør det lettere at tale sammen i hverdagen – også om de ting, det kan være svært at sætte ord på.

Læs mere om gruppe-DiSC her:

 

Enkelt men komplekst

Profilanalysen, der arbejder disciplineret systematisk og nøjagtigt på basis af en række avancerede matematiske og sociologiske algoritmer, er udviklet med udgangspunkt i William M. Marstons teorier. Den er senest valideret i Danmark i 2014.
Den bruges overalt i verden og findes på mere end 35 forskellige sprog.

DiSC er populært, fordi den forklarer kompleks psykologi på en enkel og letforståelig måde.
DiSC sætter ord på styrker, ser udfordringer, udviklingsmuligheder, ligheder og forskelligheder og er et stærkt og brugbart værktøj i mange situationer – f.eks. ledelse, udvikling, salg, forhandling, samarbejde, teamudvikling og kommunikation.

 

Hvorfor hedder det DiSC?

Profilanalysen har fået navnet, fordi den tager udgangspunkt i 4 overordnede parametre: Dominans (dominance), indflydelse (influence), stabilitet (stability) og kompetencesøgende adfærd (complience). Alle menneskers adfærd indeholder alle 4 parametre, og DiSC giver et klart billede af, hvordan parametrene er sammensat hos den enkelte person.

Kontakt mig og lad os tage en kop kaffe og tale om, hvordan du kan bruge DiSC-profiler i din hverdag.
Du forpligter dig ikke til noget; vi giver altid et tilbud på alle vores ydelser, FØR vi starter.

Ring til Dorthe Ingerslev i dag på telefon: 51 28 15 60

Eller klik her:

Det siger vores kunder:

Dorthe har en dyb faglig kompetence, som giver hende mulighed for at møde klienten, der hvor han/hun befinder sig og få dem videre og mere kompetente. Jeg fik åbnet for nogle nye vinkler til min og mit firmas situation, og hvordan den skulle håndteres. Alt gjort med et smittende humør.

Villy Feltmann

Ejer / direktør, Din Digitale Vicevært

Vores udbytte af DiSC-profilerne har været meget højt, fordi vi først arbejdede med dem individuelt og derefter afholdt en team-dag, hvor vi satte fokus på:
   • samarbejdet i teamet
   • den faglige og sociale sparring
   • motivation og arbejdsglæde

Dorthe Ingerslev faciliterede processerne – både de individuelle og den fælles – på en måde, der sikrede os det optimale udbytte.

Alle i teamet har været meget tilfredse, og vi kan nu benytte profilerne aktivt og fremadrettet.

Camille Thornild

Head of Regulatory Affairs, Nordea

Vi har i Tandkunsten fået lavet DiSC-profiler på alle ansatte – og på en temadag brugte vi profilerne til at sætte fokus på vores team, vores kultur og vores samarbejde i hverdagen.

Det var en god og meget givende oplevelse; Dorthe Ingerslev formår som proceskonsulent at skabe afsættet og rammerne for den videndeling, der er basis for at vi kan videreudvikle vores gode, daglige samarbejde.

Vi kan varmt anbefale både værktøjerne og processen!

Lise-Lotte Olsen & Anne-Mette Mathisen

Tandkunsten

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk