Referencer
Emaline Yndigegn
Receptionist
Chr. Hansen AS
Ærlig og troværdig undervisning med efterfølgende personlig coaching
Forstil jer dette: Tryg god stilling gennem 30 år. Stilling nedlægges, da branchen er nedadgående. Chok – identitetskrise. Har aldrig skrevet et cv eller ansøgning, og aner ikke hvordan en jobsamtale forløber. Er tæt på at opgive håbet om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men så…….
…. så får jeg mulighed for at deltage på et kursusforløb. Her vil skæbnen at jeg møder Dorthe Ingerslev som underviser. At undervise et hold, hvor modløshed lever blandt kursisterne, kræver virkelig sin underviser, og Dorthe påtog sig opgaven som en solid kaptajn, der havde besluttet sig for at komme gennem stormen og bringe os trygt i havn.
Fra første dag beundrede jeg Dorthe for hendes smittende, positive og motiverende energi og undervisning. Jeg blev hurtigt bevidst om, hvor ansvaret for min egen udvikling lå, og i takt med Dorthes undervisning lærte jeg at se de kompetencer, jeg besad trods nødvendigt brancheskift.
Min egen energi tog en positiv drejning, og min negative spiral ændrede sig til en positiv spiral. Det stod klart for mig, at jeg havde behov for Dorthes rådgivning ved siden af undervisningen.
Undervejs i kursusforløb og rådgivning, opstod muligheden for et vikariat i en – for mig – helt ny branche. Med Dorthes motivation og faste hånd i ryggen fandt jeg modet til at sige ja.
Som den nok gladeste vikar i hele verden vidste jeg i min mave, at jeg “kan det her”. Da jeg søgte en fast stilling og blandt 450 ansøgninger kom til samtale, valgte jeg igen at have Dorthe som mentor. Endnu et bjerg skulle bestiges. Tålmodigt og med store energi-indsprøjtninger guidede hun mig igennem første….. og dernæst anden samtale.
Stolt kan jeg nu fortælle at jeg har besteget mit bjerg og nået min egen top og mål. Jeg har nu fast stilling i dejligt job. Det havde jeg ikke turde drømme om et år forinden.
Tak for din professionelle og motiverende rådgivning og undervisning.
Tak for din måde at være på.
Akademiuddannelsen Coaching i organisationer
Og så kom der pludselig en buket blomster med dette kort:
Kære Betina!
Tusind tak for din måde at undervise på – du gør virkelig en forskel. Din faglige viden, og måden du formidler den på, er unik.
Kærlige tanker og hilsner fra Jonna Holm Daniel Kramer
Hold 14 3F Thy-Mors
Tandlæge & klinikejer Lise-Lotte Olsen sammen med klinikchef Anne-Mette Mathisen
DiSC-profiler / team-dag
Vi har i Tandkunsten fået lavet DiSC-profiler på alle ansatte – og på en temadag brugte vi profilerne til at sætte fokus på vores team, vores kultur og vores samarbejde i hverdagen.
Det var en god og meget givende oplevelse; Dorthe Ingerslev formår som proceskonsulent at skabe afsættet og rammerne for den videndeling, der er basis for at vi kan videreudvikle vores gode, daglige samarbejde.
Vi kan varmt anbefale både værktøjerne og processen!
Villy Feltmann
Ejer/direktør
Din Digitale Vicevært
DiSC Profil – Workplace
Dorthe har en dyb faglig kompetence, som giver hende mulighed for at møde klienten, der hvor han/hun befinder sig og få dem videre og mere kompetente. Jeg fik åbnet for nogle nye vinkler til min og mit firmas situation, og hvordan den skulle håndteres. Alt gjort med et smittende humør.
Camille Thornild
Head of Regulatory Affairs
Nordea
Team-dag med DISC-profiler
Vores udbytte af DiSC-profilerne har været meget højt, fordi vi først arbejdede med dem individuelt og derefter afholdt en team-dag, hvor vi satte fokus på
- samarbejdet i teamet
- den faglige og sociale sparring
- motivation og arbejdsglæde
Dorthe Ingerslev faciliterede processerne – både de individuelle og den fælles – på en måde, der sikrede os det optimale udbytte.
Alle i teamet har været meget tilfredse, og vi kan nu benytte profilerne aktivt og fremadrettet.
Ibrahm El-Khatib
Leder af IT-afdelingen
Røde Kors
Kommunikationskursus
Jeg gik for en sjælden gangs skyld hjem fra et kursus, hvor jeg tænkte at “Dagen i dag var ikke spild af tid”. Det var et rigtig godt og udbytterigt kursus med mange interessante og sjove opgaver.
Dorthe Ingerslev er guld værd. Dorthe har en rigtig dejlig måde at undervise på, hun formår at viderebringe budskabet på en levende og humoristisk måde. Med andre ord: Meget inspirerende, underholdende og yderst kompetent 🙂
Jørgen Lembye
Koordinerende Uddannelsesleder
Midt- og vestsjællands politi
Praktikvejleder-kursus
Jeg vil gerne sige, at ingen af os uddannelsesledere har hørt et eneste negativt ord om kurset, når vi har bevæget os rundt i kredsen. Generelt syntes alle, at det var nogle gode og inspirerende dage.
De skriver bl.a.: ” Betina er en oplevelse i sig selv. Hun løftede undervisningen overraskende positivt. Jeg kan bruge alt, hvad hun underviste i”. ”Super gode dage. Virkelig inspirerende undervisning med stor viden og indsigt. Gode redskaber til løsning af vores virke som vejledere, og gode redskaber til generel kommunikation i vores arbejde”. ”Relevant og helt sikkert noget, som man kan bruge i forbindelse med vejlederrollen”. ”Rigtig gode redskaber at have med i bagagen”.
Flotte ord, som jeg kun kan være enig i.
Tom Sørensen
Daglig leder
Gentofte Sportspark
Konflikt-/kommunikationskursus på 2 dage
Vi havde på Gentofte Sportspark lavet et 2 dages konflikt/kommunikations-kursus med INGERSLEVkonsulent.
Vi havde fået Dorthe Ingerslev til at komme og undervise, og det blev et par spændende dage, hvor vi fik kikket lidt på, hvordan vi opfatter ting forskelligt, og hvordan konflikter derfor nemmere kan opstå, både medarbejdere imellem og de brugere, der benytter sig af vores faciliteter. Dorthe var en meget engageret lærer og havde skræddersyet et program, der passede netop til vores arbejdsplads.
Dorthes store force er, at hun netop tager udgangspunkt i den aktuelle arbejdsplads og får derved skabt et tillidsforhold til medarbejderne, og når de kan mærke, at det netop er deres arbejdsplads, der er centrum for kurset, gør at deres indlevelse derfor bliver større og derved får de mere ud af kurset. Dorthe formår også at gøre undervisningen levende, sjov og spændende – og man keder sig aldrig.
Jeg kan derfor kun opfordre andre firmaer som tænker på at lave kurser for deres medarbejdere, at tage kontakt til Dorthe og se at få lavet et kursus, der netop passer til dem!
Peter Lundgreen
Afdelingsleder
Ballerup Ejendomsselskab / Lundegården
Kursus i kommunikation og godt samarbejde i hverdagen
Vi har haft 2 dage med Dorthe Ingerslev som underviser.
Hun er fantastisk til at få folk til at engagere sig i stoffet, og hun havde fundet en fin vekselvirkning ift. øvelser og teori.
Vi fik en masse brugbart med hjem, som vi nu er begyndt at bruge i dagligdagen.
Tak for 2 forrygende dage – mon ikke vi ses igen 🙂
COACHING/
RÅDGIVNING
Sådan kan det siges efter et coaching/rådgivningsforløb over 10 måneder:
Det har været en rejse for mig, og jeg er glad for, at det netop var dig, der blev min rejseledsager. TAK. Du har virkelig formået at holde og forstå min bagage – og vi kom hele turen rundt, med alle stykker bagage…
Billedet med åen jeg skulle over, har jeg virkelig tænkt på mange gange. Jeg indrømmer, at jeg på et tidspunkt var dybt i tvivl, om jeg var i stand til at komme over, selv med de gummistøvler du havde givet mig på. Men inderst inde vidste jeg jo, at jeg skulle over det vandløb – og TAK til dig – uden de gummistøvler i form af værktøjer og forståelse for, at det var okay at stå og fundere over, hvordan vandet skulle krydses og, at det da også var okay at gå uden om …. men hvorfor ikke prøve at se, om de gummistøvler kunne holde vand – de var jo flotte røde 🙂 og jeg var jo glad for dem…..
Jeg krydsede over åen, og nu må vi se, om der er flere åer på den skovsti, jeg har valgt at følge? Vi ved det ikke – men nu har jeg støvlerne, og trækker de pludselig vand ind i tåen, så kommer der en SMS ……
Mia Memborg
Udlejningschef
Boliggården
Effektiv prioritering – Stephen Covey & LEAN
Kurset i Effektiv prioritering var en øjenåbner for alle deltagerne og er bestemt værd at anbefale. Alle deltagerne gik fra kurset med inspiration til at lave de små, men effektive forandringer der skal til. Vi fik udleveret lærerige opgaver, teorier og arbejdsredskaber undervejs, som vi fremover kan drage god nytte af.
Dorthe Ingerslev besidder et imponerende engagement og en smittende energi.
Tak for nogle gode dage.
Jette Enevoldsen
Administrativ leder
Kommunikationscentret
Hillerød Kommune
Afdelingsdage – “teambuilding”
Kommunikationscentret har været på et meget inspirerende teambuildingforløb, hvor fokus var på kommunikation, meditation og værdier.
Jeg kan kun give Dorthe Ingerslev topkarakter. Forløbet var en god blanding af teorioplæg, egen fordybelse og gruppedrøftelser.
Samspillet mellem teori og praksis havde en fin balance og har dermed øget vores udbytte af undervisningen.
Der er sket en arbejdsmiljømæssig forbedring, der er til at tage og føle på, og vi har fået nye redskaber, vi kan bruge i vores afdeling.
Christian Gregart
Administrator
DBL-Centre for Health Research and Development
Department of Veterinary Pathobiology
Faculty of Life Sciences
University of Copenhagen
LEAN – effektivitet / analyse af administrative sagsgange
Først og fremmest vil jeg meget gerne sige en stor tak til Dorthe for en rigtig god undervisning og coaching.
Vi har fået noget vi direkte kan og vil følge op på i forhold til vores interne processer i gruppen, både hvad angår dokumentation og konkrete forslag.
Vejen frem er allerede aftalt, og vi har i sinde, at afsætte den nødvendige tid således, at vi som gruppe vil udarbejde en mere fyldestgørende analyse af de relevante sagsgange i vores gruppe og endvidere udbygge med yderligere led både bagudrettet og fremadrettet – alle disse ’led’ skal så visualiseres på væggen i logisk orden og alle forgreninger.
Med ovennævnte interne øvelse/analyse vil jeg endvidere meget gerne følge op med yderligere kursus og gerne ved Dorthe, som nu kender os. Men ser muligheder i mere kursus omkring følgende:
- Lean administration – med udgangspunkt i ovennævnte overblik/verdenskort of sagsgange på DBL i forhold til at minimere spildformer og løbende forbedre sagsgange for både den enkelte medarbejder og for DBL
- Kommunikation – primært en intern kommunikation, således at ovennævnte lean-tankegang og flow i sagsgange bliver klart for alle andre på DBL, som rent faktisk gør brug af netop disse sagsgange
Jeg er sikker på, at disse yderligere ønsker vil kunne bidrage positivt til det bedre.
Endeligt vil jeg hermed gøre opmærksom på, at jeg endvidere tillader mig at give det kursus vi netop har haft til vores counter-part på KVL, som vi på sigt skal samkøres med og samarbejde med.
Uddannelse for mellemledere, koordinerende/betroede medarbejde
LiH – Ledelse i Hverdagen – er en øjenåbner om, hvordan andre mennesker opfatter dig, og hvad du udstråler til dine medmennesker.
Det er karisma og gennemslagskraft, konfliktløsning og styrkebaseret ledelse; en god blandet pose med 4 pragtfulde undervisere, som fanger ens opmærksomhed og gør en sulten efter mere.
Simpelthen en pragtfuld sammensat program af 11 ugers undervisning med det bedste af det bedste, og jeg føler mig godt rustet til at gå i gang med hverdagen hjemme på jobbet igen.
Tak til Dorthe, Henrik, Betina og Lane … det var guld værd.
Cassandra Lucia Larsen
Rengøringsplanlægger/Rengøringsleder
Hillerød Kommune Drift & Service
Jeg har været på LiH (Ledelse i Hverdagen) og er rigtig glad for, jeg meldte mig til det.
De forskellige emner, vi var igennem på modulerne, er meget forskellige, men alligevel hænger de godt sammen i forhold til ens arbejdsliv. Det er alt sammen noget, vi alle berører både arbejdsmæssigt og privat.
Jeg blev styrket i alle emnerne, især også fordi de undervisere jeg havde, brændte alle for hver deres emne. Det smitter af på kursisterne selv, og man får lyst til at blive dygtig på det samme område.
Jeg fik et boost af gennemslagskraft og karisma og smilede hver dag, jeg gik derfra.
Malene Claudi Hauge
PHARMAKON
www.pharmakon-konferencecenter.dk
Jeg har deltaget i ML2 / LiH – Ledelse i Hverdagen, og jeg har – ligesom alle de andre på holdet – været meget begejstret for at deltage.
Det har været et rigtig godt kursus. Jeg har lært meget om mig selv og om mig som leder.
Mette Svane
Retail Operations Manager
Peter Lundgreen
Teamleder
Center Auderød
2 dages kursus om Giraf-sprog og samarbejde
Tusind tak for din indsats – som sædvanlig, i særklasse… 🙂
Alle var vildt begejstrede for kursets indhold, og ikke mindst for underviseren…….
Lars Bo Madsen
Vice President
Consumer Products Division
3 dages kursus i FMT – effektiv sidemandsoplæring
Jeg vil benytte lejligheden til at gentage mig selv; du har været en fantastisk underviser, og alle deltagerne har bestemt fået noget godt med fra dette FMT-kursus!
Vi glæder os til næste år!
Margit Schmidt
Funktionsleder
Lystholm Madservice
2 dages kursus i kommunikation og samarbejde -profil
Dorthe Ingerslev har undervist køkkenpersonalet på Plejecentret Lystholm, og vi har været yderst tilfredse med undervisningen. Dorthe Ingerslev er en person som udstråler venlighed, og man får lyst til at lytte. Medarbejderne har følt sig trygge og været interesseret fra første undervisningsdag, og undervisningen er foregået på en måde, hvor alle har kunnet deltage og være aktive. De har efterfølgende givet udtryk for at have lært en masse om kommunikation og samarbejde.
Resultatet af undervisningen kan mærkes i hverdagen. Kommunikationen er generelt blevet bedre og mere åben. Jeg kan varmt anbefale Dorthe Ingerslev som underviser.
Jan Forsing
Vice President
Administrationschef
Retten i Hillerød
Omtale af kursusforløb omkring kommunikation, konflikthåndtering, kundehåndtering og personlig udvikling incl. DiSC-profil
Dorthe Ingerslev, som er underviser på størstedelen af kurserne (og som har udviklet sidstnævnte kursus), kan kontaktes for nærmere beskrivelse af indholdet i kurserne.
Kvalitetsniveauet målt i medarbejdertilfredshed med kurserne har været meget høj. Dette viser evalueringerne, og det fortæller mine medarbejdere, og det har de øvrige administrationschefer også bekræftet. Det er vigtigt for mig at give dette kvalitetsstempel videre.
Lasse Flemming Beck
Inspektør MTL – HT – TK
Erhversskolen Hamlet
1 dag omkring projektledelse
Hvis jeg bare skal give dig lidt feedback på din “optræden”, så er jeg vildt imponeret og meget positiv. Du er dog så dejligt et positivt menneske og, som jeg oplever det, bare brænder for at åbne øjne på mennesker. Men du gør det på den “fede” måde. Hvor var det dog bare en god dag! Tak for indsatsen.
Jeg håber på et nyt samarbejde ud i det kommende år.
Ole Steensen
Produktionsleder / HR Agent
Republic Of Fritz Hansen
Kursusforløb i produktionen omkring forandringer
Tak for en god kursusrække, som jeg synes, vi har fået fin tilbagemelding på fra medarbejderne.
Der er ros til Dorthe for undervisning og indhold.
Foredrag v/ Bo Rocatis Larsen og Betina Ingerslev
“Glimrende og indlevende arrangement med en god blanding af teori og spændende anekdoter”
Steen Kreiner
Premierløjtnant
Forsvaret
“Godt og inspirerende. Bo’s fortælling og livshistorie er meget motiverende, særligt nok fordi vi alle har oplevet en form for krise i vores liv, som – hvis vi bruger den rigtigt – kan motivere os i en positiv retning.”
Linette Ewert
Frokost.dk
“Super spændende & inspirerende. Man går herfra med en følelse af at med den rette indstilling / bevidsthed om motivation er alt muligt.”
Anders Holmsgaard
Projektleder
Hillerød Forsyning
“Flot arrangement, gode taler og interessante foredragsholdere med klart budskab og stor viden”
Tina H. Klintø
Produkt- og kvalitetskoordinator
Novo Nordisk