Hvordan du håndterer en DiSC-D-profil
Februar 2018
Hvis du ikke selv har en DiSC-D-profil, kan du let opfatte ham/hende som irriterende dominerende … måske endda intimiderende eller lidt skræmmende. Det kan være svært at komme til orde – og hvis det lykkes, er det bestemt ikke sikkert, at du oplever dig som hørt.
Her giver jeg dig 3 gode råd til at håndtere/kommunikere med en DiSC-D-profil.
Stærk DiSC-D- adfærd er typisk:
Konkurrencemenneske · Kontant, gider ikke spilde tiden · Dominerende · Krævende · Stærk, med et fast blik og dominant kropssprog · Risikovillig · Handlekraftig, ivrig, mange bolde i luften · Målbevidst, sags- og resultatorienteret · Selvtillidsfuld
Stærke DiSC-D-profiler trives typisk med at:
Træffe hurtige beslutninger og afgørelser · Skabe handling og resultater · Tage imod udfordringer · Udøve autoritet, myndighed og have anseelse · Have indflydelse og kontrol · Løse problemer · Få og give direkte svar
Råd # 1
Lad din hjerne – og ikke dit hjerte – tage styringen og sig til dig selv, at D-profiler ikke mener det personligt! De er bare sådan – de har behov for at være på – og de kan ikke gøre for det! Det bliver lettere at håndtere situationen, hvis du kan skabe afstand mellem dig selv og dine egne følelser i forhold til hans adfærd.
Råd # 2
Når du skal kommunikere, kan du efterligne hans stil. Boost dit kropssprog. Vær modig og kontant – ligesom ham! Det vil han respektere. Sig f.eks. Godt. Det er din mening; det forstår jeg fint. Jeg mener at ….. Fat dig i korthed, hold dig til sagen … og hold fast i din taletid!
Råd # 3
D-profilen er målrettet og faktaorienteret – andres følelser er ikke hans stærkeste side. Accepter det – og brug målrettede og faktaorienterede vinkler på de emner, du vil tale med ham om. Uanset om du skal sælge, samarbejde, lægge strategi eller tale sygefravær, så tal om økonomiske og driftsmæssige fordele og ulemper. Konstater: Det er et faktum, at …. D-profiler træffer hurtigt beslutninger. Sørg for at han kan træffe de rigtige beslutning på baggrund af dét, du giver ham.
Har du lyst til at høre mere om profilerne, og hvordan de kan gøre en forskel for dig?
Lad os mødes over en kop uforpligtende kaffe.
Jeg hedder Dorthe Ingerslev, og jeg er DiSC-ekspert med mere end 1.200 profiler i bagagen.
Ring 51 28 15 60 eller brug kontaktformularen
DiSC-profilen er et enkelt værktøj, der hjælper dig med forstå dig selv og andre bedre. Du bliver stærkere til at kommunikere og samarbejde. Du bliver personligt mere robust og balanceret, fordi du bedre kan aflæse og forstå samspillet mellem dig selv og andre mennesker.
DiSC-profilen er anerkendt worldwide og findes på mere ende 30 sprog.
På dansk er der udviklet 7 forskellige profiler med hver sit faglige fokus, f.eks. som medarbejder, leder eller sælger.